Succes? Det er virkelig noget, der har forandret sig for mig - gennem livet. Det jeg troede var succes - har vist sig at slet ikke være eller give den der følelse af - ja - succes, som jeg forventede det ville. Den succes som hele mit system var rettet mod. Idag er jeg kommet frem til at ordet succes, på een eller anden måde klinger ganske hult. For er det egentlig det jeg lever for. Succes?
Det skal jeg love for, at det har det været. At leve for at få succes. En præstationssucces først og fremmest.
Som elite håndboldspiller, var det helt implicit givet succes at vinde. 1 mål mere end modstanderen mindst. Score lidt flere mål også selv, næste gang. Eller i arbejdslivet at vinde den og den kunde. Skabe det og det større projekt. Få den og den større stilling. Tjene flere penge. Og jeg kunne blive ved at fortsætte listen. Alt sammen mål som på den ene eller anden måde handlede ret meget om at blive set og anerkendt for det jeg gjorde.
Men er det succes? Er det nok? Er det, hvad jeg vil? Kender du det, kan du nikke genkendende til, om det måske også i væsentlig grad er det, der driver dig? Er det, hvad du vil? Eller skal der noget mere med i "pakken". Skal det måske hedde noget andet. Være noget andet - end det jeg tidligere forstod som succes alene. End det vi alle i mange sammenhænge betragter som succes og i mange virksomheder primært bliver direkte og eksplicit belønnet for. Skal der nogle helt andre parametre med i overvejelserne omkring succes? Noget mere end høje ambitiøse og ofte til kanten nærmest uopnåelige præstationsmål og succeskriterier?
Uden at skulle lyde hellig eller frelst, så er det vitterligt sådan, at jeg gennem årene oprigtigt er begyndt mere og mere at tænke succes som, "kun succes", hvis jeg helt kan have mig selv med, og det kan lade sig gøre på en ordentlig måde.
Og så er spørgsmålet jo dernæst, hvad det vil sige. Succes på en ordentlig måde?
Hvad er konsekvenserne så for målene, og for måden jeg opnår min succes på? Hvad og hvilke opgaver stiller det i øvrigt, til den virksomhed jeg er i? Til mig som leder. Til det team jeg er i. Min partner. Min familie. Mig selv i det hele taget.
For mig er succesmål idag noget, som jeg hele tiden søger at holde op mod en løbende afklaring og stillingtagen til, hvad der er mine personlige værdier i livet. Hvad betyder de for min måde at se på succes på? I mit privatliv, i mit arbejdsliv - med mit team, for den enkelte medarbejder og for mine virksomheder?
Ved at forholde mig til succes og værdier på en mere holistisk måde, bliver det derved også min måde at føle mig tilfreds i livet på. Altså hvis jeg kan skabe overensstemmelse med mine succeskriterier, og den måde jeg vil nå dem på, således at de ikke kompromitterer mine væsentligste værdier - men i stedet lever op til dem. Det bliver derved min måde at hele tiden arbejde på at leve det gode liv - i alle de sammenhænge hvori jeg indgår. Personligt og med og for mine teams. Det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Hver dag, og ikke først når jeg, når mit "mål".
Med andre ord er jeg begyndt at se mere på min værdier, som det primære og mine mål som det sekundære.
At holde mig selv op på, om jeg "lever op til" mine værdier - med den måde jeg er i verdenen på - hver dag. Og når jeg gør det, jo mere jeg gør det - så er det reelt succes for mig.
Tænker du på, hvad det vil sige at få succes? Er det du gør, hver dag, et skridt nærmere den succes, som du dér tænker på? Ved du ærligt med dig selv, hvad det vil sige for dig i dit liv at have eller få succes? Ved du, hvad succes er for dig i dine forskellige relationer i livet, dit arbejde, dig som partner, dig som ven, dig som forældre, dig som dig?
Er du leder? Ved du så, hvad det for dig vil sige at have succes som leder. Ved du, hvad det vil det sige at have succes med dit team. Ved dit team, hvad succes er for dem, både individuelt og som team. Er der i øvrigt en forskel? Er I enige? Er I også enige om måden, hvorpå I samarbejder for at nå dertil?
Ved du alt dette. Gør du? Gør I? Helt ærligt?
Hver dag i mit virke som mentor og coach møder jeg både individer og teams, som kæmper med at helt grundlæggende definere og blive afklaret på eller enige om, hvad det vil sige at have succes. Både i egne liv og i fælles liv. Det være sig i familien, eller som team medlem eller som samlet team på jobbet. Det være sig i hverdagen, hver dag og på den lange bane.
Succes kan ret overraskende se ud på mange måder. Både på individ niveau – såvel som på team niveau. Gad vide, hvad det er for dig? Gad vide om du har skabt de bedste forudsætninger for at opnå det? Gad vide om ordet succes overhovedet er det rette ord for dig og din retning? For dig og dit liv. For dig og de dage du lever og er i.
Er du leder – eller med i et team? Gad så vide om I helt ærligt har samme forståelse og ser samme vej i forhold til teamets eller organisationens succes – eller hvad det nu skal hedde hos jer? Og hvordan er det egentlig hos jer, er I også glade på vejen til målet?
Jeg ved af egen erfaring, at det er vældig øjenåbnende at begynde at dykke mere fundamentalt ned i dette. Ned i værdierne, så de bliver sande, nærværende og vedkommende, hver dag. Ned under de normalt gældende performance mål. De mål som vi stiller op for os selv, eller som vi sammen udsætter os selv for, i de teams vi enten leder eller er en del af.
Og den gode nyhed er, at det at se mere grundigt på værdier og succeskriterier samlet for dig selv - men også sammen som team - faktisk fører til et bedre resultat - også i øvrigt set med de "gamle præstations-briller".
Du bliver bare gladere på vejen til målet.
Så det er bare om at komme igang. Om så det er privat eller som leder af et team eller en virksomhed.
Har du behov for at få set på dine succeskriterier og værdier i dit liv – eller sammen med dit team, så tag og giv mig et ring. Jeg mødes gerne for en uforpligtende dialog omkring netop din eller dit teams succes. Giver det mening, så udvikler vi en plan sammen for dig og/eller dit team for at komme endnu tættere på den succes, som du kan blive enige med dig selv om, eller som I som team finder fælles enighed om.
Ser frem til at høre fra dig. Ring på telefon 2515 0310. Eller send en email på rene@renecrone.com
Comments