Jeg tog kontakt til René, fordi jeg stod i en situation, hvor jeg havde brug for sparring både privat og arbejdsmæssigt.
Jeg har kendt René i mange år og har altid haft dyb respekt for ham både som person og som leder, og til trods for vores personlige relation var jeg helt tryg ved at kontakte ham i denne anledning.
"René giver rigtig meget af sig selv"
På en meget ærlig, kærlig, støttende og empatisk måde har han hjulpet mig trygt i gang med ting, der har været svære i mit liv og stadigvæk er det. Jeg føler mig både udfordret, hørt og set og ikke mindst guidet i en retning, hvor jeg med respekt for mig selv og mine udfordringer tør tage hånd om dette.
En ud af de kvaliteter René har, og som gør ham til en dygtig coach, er hans ydmyge og oprigtige nysgerrighed på de udfordringer, som jeg kommer med. Det gør det let for mig, at åbne op for de ting, som jeg har på hjerte, og som jeg er udfordret med. Det har gjort en kæmpe forskel for mig.
Jeg har haft vældig glæde af mit forløb hos René, og jeg vil fortsætte med at søge René´s coaching og terapi - også fremover.
Jeg kan helt klart anbefale et mentorforløb hos René, han får/har mine bedste anbefalinger.
Bodil Fosgaard, Iværksætter, klima- og kunstaktivist
Comments